Besvar gerne spørgeskemaet i indlægget – uanset om du har erfaring med det kolde vand eller ej.

Med ønsket om at danne en landsdækkende paraplyorganisation for issvømmere i Danmark, er vi en mindre arbejdsgruppe der i samarbejde med DGI og DIF – læs SvømDanmark, arbejder på at danne os et overblik over hvor mange der svømmer udendørs om vinteren.

Vi har udarbejdet et spørgeskema, som vi håber du vil bruge et par minutter til at besvare.
Find link til spørgeskemaet her: https://surveys.enalyzer.com?pid=rapae6bf

Spørgeskemaet kan besvares helt anonymt, men det vil være skønt hvis du skriver dine kontaktinformationer, hvis du har lyst til at høre mere til den kommende paraplyorganisation eller ovenikøbet har lyst til at være med til at udvikle den.

Der findes mere end 70.000 registrerede vinterbadere i Danmark og rigtig mange af dem svømmer. I tillæg er der indenfor de sidste år dannet flere og flere issvømmefællesskaber.

Nu skal vi finde ud af hvor mange vi er og siden finde ud af hvordan vi kan skabe optimale forhold for issvømmere hvad angår sikkerhed, organisering, dannelse af nye issvømmer foreninger, fællestræning, afvikling af events, konkurrencer – inklusive DV og VM og meget mere …

På forhånd tusind tak for din tid.

Vi holder kontakten.

Dyrk ny nationalsport – bliv issvømmer!
❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette BL Thomsen