Målet er 100 danske deltagere til VM
Vi er næsten oppe på 70. Lad os hjælpes med at inspirere de sidste. Tip pressen og alle relevante der kan svømme 25 m. Alt det kræver er at man kan opholde sig i koldt vand i et minut og kunne svømme 25 m – svarende til distancen i en almindelig svømmehal.
Læs Bliv issvømmer – sådan starter du
Facebook samler os
Meld dig gerne ind i Facebookgruppen: ”Danmark til VM i Estland 2018 – issvømning”
Det skaber overblik og fællesskabsfølelse, så vi kan hjælpe, støtte, bakke op om, heppe på og finde hinanden.
Badehætter
Vi har fået sponsoreret ens badehætter med danske flag til ALLE der deltager i VM. www.watery.dk er den glade giver. Tusind tak til Daniel Johannesen.
De badehætter jeg ikke kan nå at aflevere inden afrejse tager jeg med til Tallinn hvor de kan hentes på Hotel Europa. Vi holder info møde på Hotel Europa søndag d. 4 marts kl. 19.
Hvem vil hjælpe med at få sponsoreret denne danske hue til os alle.
Den koster kr. 175 i løssalg og kan købes på www.skisport.dk via dette link
Træningsevent for issvømmere lørdag d. 27/1 kl. 10-13 i Tisvilde
Så er der ”træningslejr” og mulighed for at møde nogle af dem der skal med til VM i Tallinn d. 6.-10. marts. Tisvilde Vinterbadere tænder op i deres saunaer og der kan klædes om i bådhuset. Adressen: Tisvildeleje Vinterbadere Hovedgaden 110 3220 Tisvildeleje.
Tilmelding nødvendig. Kr. 100 der betales ved ankomst
Læs mere og tilmeld dig på begivenhed under ”Danmark til VM i Estland 2018 – issvømning”
Nyt fra IWSA
Fra den 18/1 2018 er der blevet muligt også at svømme 450 m. Det koster 80 Euro og du kan tilmelde dig og betale i Tallinn. Tilmeld dig direkte til de 450 m via dette link.
Svømmedistancer til VM
Svømmedistancerne er nu: 25 m butterfly, 25, 50, 100 og 200 m bryst, 25, 50 100, 200 og 450 m fri samt stafet 4 x 25 m bryst og stafet 4 x 25 m fri.
Gallamiddag
Husk at slutte den fantastiske oplevelse af med gallafesten lørdag d. 10/3. Tilmelding nødvendig. Læs meget mere og find alle links til VM i Estland via www.iceswimmer.com
Mens vi venter på VM – svømmer Nadja Joy 1600 m i Holland
I 2014 troede kun de færreste på at det var muligt at svømme 450 m og det trak overskrifter i hele Danmark at jeg som den første og eneste svømmede 450 m og vandt bronze i Finland.
Sidenhen har flere danskere svømmet både 450, 500, 1000 m og nu 1600 m – altså en Ice Mile.
Stor anerkendelse til alle – uanset om det er 25 m med eller uden tid eller 1600 m i isvand.
Læs et portræt af Nadja Joy skrevet tilbage i 10. maj 2016 lige efter hendes første VM i Sibirien hvor hun svømmede 450 m efter blot 6 uges koldvandstræning.
Sidenhen har Nadja svømmet 1000 m til VM i Tyskland 7. januar 2017 og nu 1600 m i Holland til et IISA stæve.
Issvømning er kommet til Danmark for at blive og blive udviklet.
Danmark er godt på vej til at blive nordens førende isssvømmernation.
❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette

