Tirsdag d. 17. januar 2017 havde jeg fornøjelsen af at gæste vinterbadeklubben ”Hop i Fjorden” i Kolding for at holde motivationsforedraget: Fra vinterbader til VM i Sibirien.
På billedet ses t.v. formand Lars Rubusch byde velkommen.
En stor succes med 34 friske deltagere – der efter foredraget ALLE var enige om at de kunne svømme 25 m til et VM i issvømning.
Læs udtalelser fra deltagere her.
Ifølge aftale med formand Lars Rubusch, der startede klubben i 2014, mødtes vi inden foredraget på den flotte badebro Lyshøj Broen sammen med 5 andre glade vinterbadere fra klubben.
Mød dem her inden vi hopper i vandet sammen.
Læs om vinterbadeklubben “Hop i Fjorden” i Kolding www.hopifjorden.dk
Se dem gå i vandet og hør hvordan det opleves at bade i vand omkring frysepunktet.
Hør formand Lars Rubusch fortælle om klubben mens vi er på vej til at møde kl. 6:10 holdet.
Vi er fremme og skal en tur i vandet med kl. 6:10 holdet. Se og hør hvor skønt det er.
Se interviewet: ”Tæt På – 18.1.17 – Issvømning” – lavet i forbindelse med foredraget af Henning Buch, TV producer for Kolding TV.
Som opfølgning på foredraget modtog jeg fra deltageren Jesper Hansen følgende mail:
Tak for et dejligt inspirerende foredrag her i Kolding. Det var skønt at høre din positive adgang til udfordringer. Vi er allerede nogle stykker der er helt klar på at følge dig til dørs og ”kæmpe” for fædreland, hæder og allermest for fornøjelsen i Tallinn 2018…
Og som initiativtager har tidligere konkurrencesvømmer Jesper Hansen oprettet facebookgruppen: ”Tallinn VM issvømning 2018 – Kolding fordi vi kan” med følgende vision:
Skal du med til Tallinn og deltage i VM i issvømning d.6/7-10/11/3 2018 så kig her.
Vi er en gruppe der målrettet skal i gang med at gøre os klar til at kunne deltage i dette VM. Målet er at sende et stærkt og sammentømret hold med fra Kolding og omegn. Vi deltager forhåbentlig i alt fra 25-50 m via en Kolding stafet og til kongedistancen på 450 m…
I den næste periode postes der her inspiration og meddelelser til de interesserede og når vi kommer frem til ultimo indkaldes til en lille samling og en snak om hvordan vi hjælper hinanden til at opnå og gennemføre denne fantastiske mulighed.
Er du lokal så meld dig ind i deres nye facebookgruppe her – jeg kan fortælle dig at de allerede er ved at knytte en træner til de udøvende svømmere: Tallinn VM Issvømning 2018 – Kolding
Nu skal vi sammen til VM Estland i marts 2018 – sammen med alle de andre friske danskere der også skal med.
Tak fordi du kigger med her på siden og tusind tak til ALLE i Kolding.
❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette
