Se nyheder for resultater – og der kommer løbende billeder og  videoer fra VM i Sibirien

VM i Vinter-is-svømning afholdes hvert andet år. Se liste for tidligere afholdte VM

tuymen_dk

Vinter-is-svømning blev afholdt d. 8.-12. marts 2016 i den Sibiriske by Tyumen.

Denne gang var det 10 VM og det blev afholdt i byen Tyumen, i Sibirien den 8.- 12. marts 2016

Følg hele turen
Du kan følge hele rejsen før, under og efter VM her på hjemmesiden.
Følg min blog og se levende billeder på min 
video blog – hvor du kommer med helt ned i vandkanten og selvfølgelig også skal møde de andre danske svømmere.

Svømmebassinet er hugget ud af isen
Vi  svømmede i den tilfrossede flod Tura, der løber gennem byen Tyumen.
Se video derfra her
Se hele programmet fra VM i Sibirien her

Danske deltagere i vandet
Listen af danskere som sprang i vandet i Sibirien kom op på 26 – se listen her
Og flere danske supporteres tog med og hejste det danske flag for at vise at Danmark er taget til VM i vinter-is-svømning for at blive !!!

Forbered dig grundigt – ALLE kan deltage
At deltage i et VM i vinter-is-svømning kræver INGEN kvalifikationer og ALLE kan deltage, men forudsætter at du er kendt med at svømme i koldt vand herhjemme, og forbereder
dig grundigt. Så brug vandet omkring de danske kyster hele året rundt – og start allerede nu. Læs hvordan du forbereder dig

VM medaljer
Til et VM svømmes der om medaljer – og deltagerne grupperes efter deres alder, så man reelt kan vinde en guldmedalje, hvis man er de eneste, der stiller op i en aldersgruppe og gennemfører. Der svømmes finaleheat i de korte distancer.

Vi svømmer med forskellige formål
Selvfølgelig svømmes der for at vinde, men mange stiller op for at få den smukke oplevelse at deltage i et VM – og svømme koldt. Til VM er der tillige mulighed at svømme uden tidstagning i disciplinerne: 25 & 50 m bryst og 25 & 50 m fri –  så “konkurrencepresset” kan elimineres.

I Sibirien var disciplinerne følgende – samt priser:

  • Young Seals-a dip – 22.00 Euro
  • Seals 25 m – 22.00 Euro (uden tidstagning)
  • Polar Bears 50 m  – 22.00 Euro (uden tidstagning)
  • Breast stroke “Head up” 25 m – 33.00 Euro
  • Breast stroke “Head up” 50 m – 33.00 Euro
  • Freestyle 25 m – 33.00 Euro
  • Freestyle 50 m – 33.00 Euro
  • Freestyle 100 m – 40.00 Euro
  • Freestyle 200 m – 40.00 Euro
  • Freestyle 450 m – Endurance Swim – 75.00 Euro
  • International relay – Relay Freestyle 4 х 25 m – 110.00 Euro
  • International relay – Relay Breast stroke 4 х 25 m – 110.00 Euro
  • Show programm – 55.00 Euro
  • Protest (deposit) – 110.00 Euro

Læs meget mere om VM i Sibirien på deres hjemmeside her .

At deltage i et VM i Sibirien kræver et visum, med en for udgået officiel invitation fra løbsledelsen.

Regler for deltagelse i VM
Læs de officielle VM regler for deltagelse i 2016 her
– der er nemlig mange og helt klare regler for afviklingen af et VM. Bl.a. må hovedet fra næsen og op efter må ikke komme under vandet i brystsvømning, og det kræver både lægeerklæring, blodprøver, EKG og en udtalelse fra ens svømmeklub, hvis man vil deltage i de lange distancerne 200 og 450 m crawl/fri.

Jeg byder min krop det absolut hårdeste ….
Selv stillede jeg op i samtlige discipliner: 25 & 50 m bryst, 25, 50, 100, 200 og 450 m crawl/fri samt i de to stafetter: 4 x 25 m bryst og 4 x 25 m crawl/fri. Dvs. at jeg skulle svømme 2-3 gange om dagen, så det gjaldt om at få varmen hurtigt og blive gode venner med det kolde vand. Jeg har forbedret mig grundigt i to år og dagligt mentaltrænet alle løbene og naturligvis både trænet svømning inde og uden og styrket min kondition med løbetræning og spinning.

Mit mål for 2016 – og opnåede resultater
Mit personlig mål til VM i Sibirien var at:

  • gennemføre samtlige distancer – som jeg gjorde.
  • igen svømme 450 m – denne gang i crawl og gerne lidt hurtigere – fuldført  med en sølvmedalje og mere end et minut hurtigere end i Finland.
  • være med til at vise at Danmark tog til VM i vinter-is-svømning for at blive – kom hjem med 5 medajler (bronze i 25 m bryst, 25 & 200 m fri samt sølv i 100 og 450 m fri)
  •  være med til at bakke ALLE danske deltagere op – som jeg forsøgte at gøre ved at sætte ansigter på alle danske navne og været med til at lave 100 vis af billeder og videoer af dem alle

Mit langsigtede mål er at:

  • inspirere flere dansker til at til at få øjnene op for glæden, der er forbundet med vinterbadning og det at turde svømme i det kolde vand
  • udbrede kendskabet til denne fantastiske vinterbadesport i Danmark
  • arbejde for at Danmark bliver en nation af livsglade stærke vintersvømmere, og at vi er rigtig mange danskere – nybegyndere som øvede, der sammen finder vejen til kommende verdensmesterskaber og andre arrangementer i vinter-is-svømning.
  • Mit håb er naturligvis også at Danmark blander sig i toppen til både VM og OL.

Dansk resultatliste fra VM 2014 i Finland
Se den danske resultatliste for 2014

Dansk resultatliste fra VM 2016 i Sibirien
Se den danske resultatliste her

Følg facebookgruppe
Alle med interesse for vinterbadning, koldt-vand-svømning og næste VM kan melde sig ind i facebookgruppen: Sibirien 2016 VM – offentlig gruppe. Læs mere her

Få nyheder
HUSK  at tilmelde dig mit nyhedsbrev – så hører du fra mig af og til.

Lad dig coache og få gode råd
ALLE kan lære at svømme i koldt vand  – også is-vand. Det kræver bare lidt mod og troen på egne ressourcer. Og jeg vover den påstand at jeg kan coache hvem som helst til at svømme 25 m til et VM i vinter-is-svømning.

Jeg tror på at det umulige er muligt
At svømme 450 m i is-vand er ikke specielt – det specielle er at jeg troede på at det var muligt at blive den første der gjorde det. Læs mere om Mette.

Book mit foredrag
I dag rejser jeg rundt i Danmark med motivationsforedraget:
Fra vinterbader til VM – der handler om at sætte sig spændende mål og nå dem, og turde leve livet med livsnerve. Læs om foredraget her
Foredrag

Flere muligheder for kold-vands stævner

Sæt kryds i kalenderen og tag med til VM i Estland i marts 2018

Planlæg allerede nu at tage med til et kommende VM i vinter-is-svømning – måske oveni købet et OL på sigt. Det handler om at have det sjovt og bakke hinanden op i at turde noget nyt.

Der findes to forskellige store internationale is-svømmeforbund, som holder internationale stævner forskudt af hinanden.

IWSA – International Winter Swimming Association arbejder på at udbrede sporten og tillader bl.a. at deltagerne kan stille op uden tidstagning. Der afholdes VM hvert andet år og det er 10 gang den 8.-12. marts 2016.

IISA – International Ice Swimming Association fokuserer på en kilometers langdistance svømning, og vil gerne vil have sporten med til de OL og de Paraolympiske vinterlege i 2022.

IWSA  International Winter Swimming Association

IISA  –      IISA logo            International Ice Swimming Association

Rigtig god fornøjelse – og tak fordi du kigger med.  ❤ Mette