Stor og hjertelig tak til issvømmer Jeanette Rosenkrantz Rasmussen, der i et gæsteindlæg bringer os helt ind under huden på en kvinde, der er kommet til at elske det kolde vand.
❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette BL Thomsen
Jeanette Rosenkrantz Rasmussen. Min historie omkring vinterbadning og issvømning!
Jeg startet med regelmæssig vinterbadning d. 21.januar 2018,
simpelthen fordi jeg ønskede at blive syg!
Jeg havde tidligere badet så tidligt som 14. februar nogle år tilbage, og en
voldsom lungebetændelse jeg havde haft nogle måneder forinden, vendte tilbage
for fulde gardiner, og i januar 2018 havde jeg bare rigtig meget brug for en
pause fra mit liv, så jeg kastede mig derfor i fjorden, – ja, bogstaveligt talt
kastede mig i fra badebroen uden hverken hue eller neoprensko, så jeg ble godt
kølet ned fra top til tå.
MEN, jeg blev slet ikke syg. Hvad jeg derimod oplevede, var en eksplosion af
varme i alle mine celler – nærmest en følelse af forelskelse, og jeg følte at
jeg svævede da jeg kom op af vandet!
Det var en fantastisk oplevelse – hvem vil vel ikke føle sig forelsket, og så i
noget så simpelt som vand, så de følgende søndage kl. 15 var jeg klar til at
hoppe i Roskilde Fjord med de andre gæve badere i Frederikssund Helårsbadere,
frem til vinterbadesæsonen var over i slutningen af april.
Da sæsonen startede op igen i september, var jeg ivrig på plads igen ved badebroen, klar til at få koldt vand i hovedet, varme knus og hygge med mine medbadere efterfølgende. Inden jeg startede til vinterbadning kendte jeg i forvejen en håndfuld der havde forsøgt at lokke mig med til vinterbadning flere gange, men jeg følte ikke helt jeg havde tiden til det, og det var jo koldt og besværligt at få tøjet af og på osv.
Det er stadig besværligt at få tøjet på, efter at have været x antal minutter i det kolde vand, og fingrene stivner til, men det er dét værd. Det var en gang jeg kørte hjem i kun uldtrøje og badehåndklæde, – jeg er sådan set riiimelig glad for at jeg ikke blev stoppet af politiet på vej hjem.
Det siges at vinterbadning har antidepressiv virkning. Det virkede ikke antidepressivt på mig sidste gang, hvor jeg virkelig havde det skidt i mange måneder, men vinterbadningen gav alligevel lys i min uge.
I efteråret 2018 oplever jeg for første gang i 15-20 år ikke at
være vinterdeprimeret, og det er dels fordi jeg har skiftet arbejde til et hvor
jeg går/kører rundt i det dagslys som er hver dag, OG at jeg har min
vinterbadning, som jeg har taget et hak op.
Hele den første sæson jeg badede, sagde ofte og kækt medstifteren af
Helårsbaderne, Ulf Dannemand; at hvis man som minimum kunne være 1. minut i
koldt vand, kunne man deltage til VM i issvømning!
Det havde Ulf hørt issvømmer Mette BL Thomsen fortælle i foredraget ”Fra
vinterbader til VM i Sibirien” som foreningen havde booket og hørt tidligere.
Jeg kan huske at jeg tænkte ”Wow det er vildt!, men 1 min er
lang tid!”. På det tidspunkt hoppede jeg altid fra broen og svømmede de der 4-5
armtag hen til stigen som jeg kravlede op ad, og evigt og altid fik blødende
sår på foden af, og den oplevelse var nok.
Men så har det nok ligesom ligget i baghovedet, og jeg begyndte at komme
hyppigere i det kolde vand end de der normale 4 gange om måneden i slutningen
af 2018. I december var jeg i 9 gange, et par af dem også i Oslofjorden. Jeg
begyndte at være længere tid i vandet, og svømme lidt. Jeg kan ikke huske hvad
det var der fik mig til at tjekke det ud, måske var det en kommentar med ”Nåh,
du er blevet sej til at være længe i vandet, – træner du til VM??.
I begyndelsen af januar 2019 kom jeg til at tjekke ud nærmere dette med
deltagelse i World Cup og Championships i Winter Swimming. Jeg fandt ret
hurtigt Mette BL Thomsens hjemmeside www.iceswimmer.com
– hvor jeg simpelthen bare blev motiveret for at blive en del af det danske
landshold til VM! ”Fællesskab gennem isvand!” Indholdet på siden gav mig mod på
at jeg godt kunne klare det, for ligesom Ulf havde sagt, skrev Mette at hvis
man kunne være i det kolde vand 1 minut og kunne svømme 25 meter, så var man
kvalificeret til at deltage i disse, for mig, ret store konkurrencer! Og
alligevel var jeg i tvivl om jeg nu var en god nok svømmer, og ringede til
Mette for at høre hvor god man skulle være. Skulle man være professionel
svømmer? ….
Vi fik en rigtig god snak på telefon, og Mette forsikrede mig om at jeg absolut
var god nok med den erfaring og lyst jeg havde, og ville hive medaljer med hjem
til Danmark og mig selv, og hun mente også at jeg ville kunne svømme 200 meter
til VM i 2020!! ”Medaljer?! 200 meter!! Wft!”, tænkte jeg, – jeg vidste ikke
engang om jeg kunne svømme 50 m! Jeg har deltaget i minitriatlon et par gange,
hvor vi svømmede 400 meter, men det er jo i noget varmere vand end vintervand
(op til 5 grader), og åbent vand stresser mig, – jeg er simpelthen så bange for
at blive spist af en haj, – ja, det er fuldstændig urealistisk, men angsten er
der alligevel, så jeg har et anstrengt forhold til at svømme hvor jeg ikke kan
se eller mærke bunden, og selv når jeg svømmer på grundt vand, kan jeg blive så
stresset at jeg begynder at hyperventilere og tage vand ind. Jeg tror det er
ganske normalt at have det sådan, men det er måske ikke så heldigt når man
konkurrerer i det.
Uden at tænke så meget over hvad jeg gjorde, fik jeg tilmeldt mig nogle
distancer i brystsvømning til World Cup i Winter Swimming i Lake Bled,
Slovenien 31. januar til 3. februar 2019, samt Skandinavisk Mesterskab i
Vintersvømning/issvømning i Skellefteå, Sverige 16. februar. Og så var det
ellers bare med at komme i gang med at træne! Jeg svømmede i svømmehal for at
bedre min teknik og hurtighed, og jeg må ærligt sige at den ikke blev bedre på
de tre uger jeg trænede op til det første stævne, – jeg er virkelig ikke en god
svømmer, men jeg kommer mig fra A til B, men i det mindste har jeg ingen
problemer med det kolde vand 🙂
Kuldetræning fik jeg i fjorden 2-3 gange om ugen og i mit kolde sommerhus 😉
Mette påpeget også at jeg skulle øve mine vendinger, men jeg var i lang tid
usikker på om man måtte sparke fra når man gjorde det, (det må man godt), så
jeg fik desværre ikke lavet mig nogen særlig god rutine på det, og det tabte
jeg også meget tid på i Slovenien i 2019 (nationalt åbent mesterskab), og endnu
mere i Sverige (nationalt åbent mesterskab), hvor der ikke var nogen plade at
skubbe fra på, bare stigen. Det må øves til næste år.
Arrangementet i Lake Bled 2019 var en fantastisk oplevelse, til trods for at
det regnet i bøtter og spand hele weekenden. Men jeg gennemførte mine distancer
i det 5 grader kolde (varme) vand, og tog faktisk en medalje med hjem!
Det forholder sig nemlig således at alle distancer bliver delt op i aldersgrupper, og i alle disse grupper bliver der uddelt Guld, Sølv og Bronze, selv om der ikke er flere end 1, 2 eller 3 i gruppen.
Så det var ikke fordi jeg var en fantastisk svømmer, men jeg synes alligevel min bronzemedalje var fortjent, for jeg var jo trods alt længst tid i vandet i mine distancer 😉 33 sek. på 25 meter, 1 minut og 19 sek. på 50 meter, og 2 minut og 58 sek. på 100 meter!!
Desuden panikkede jeg ikke i mine 100 meter, og til trods for at jeg var lidt stresset inden start, kunne jeg få kontrol på min vejrtrækning og holde den, og jeg tog ikke vand ind som jeg gjorde på 50 meter efter vendingen(e).
Jeg har i mange år døjet voldsomt med stress, som især har vist sig på min måde at trække vejret på; kort, overfladisk og ”ikke igennem”, og når der presser koldt vand på brystkassen, så giver det også vejrtrækningsudfordringer, så resultatet kan lynende hurtigt blive panik og inhalering af vand, men det skete ikke.
Det er værd at få medalje for 😊
Stævnet i Sverige lå kun 14 dage efter Slovenien. Selv om jeg både fik svømme-og kuldetrænet næsten hver dag i mellem, blev jeg ikke som sådan bedre, rent faktisk følte jeg at jeg var helt ved siden af mig selv i Skellefteå. Selvfølgelig var det fedt at være en del af arrangementet og svømme i en tilfrosset elv, hvor de havde hugget banen ud af isen, og det var rart at møde de nye udenlandske bekendtskaber igen og danne nye, denne gang også danske relationer, men alligevel havde jeg en lidt flad fornemmelse som jeg ikke helt ved hvad bunder i. Måske var Slovenien bare så stor en førstegangsoplevelse, og Sverige kom for tæt på, og det kun var 1 dag, så hvis man ikke bare var ”på” fra start af, kunne man ikke nå at gøre det bedre.
Der var let strøm i det 0,5 grader kolde vand, uden at det føltes som at svømme
uden at komme nogen steder. Det havde jeg ellers frygtet. Jeg havde også
frygtet at det ville være ekstremt koldt på land deroppe i Nordsverige, for der
havde vært minus 20 grader i lang tid umiddelbart inden.
Da vi kom til Skellefteå var temperaturen plus 6 grader.
Det var måske også med til at flade følelsen af det sensationelle ud. Jeg havde set for mig at dette ville blive vinterens absolut største udfordring, men blev det bare ikke. Og så ærgret jeg mig over at jeg ikke også havde sat mig op på 100 m fri svøm. Jeg havde kun 2 distancer at forholde mig til, og det var for lidt når man nu havde rejst så langt osv. Men det hele var jo også helt nyt for mig da jeg tilmeldte mig i begyndelsen af januar, vidste jeg ikke HVOR langt jeg kunne svømme, og ikke hvad fri-klasserne indebar eller hvordan hele world-cuppen var bygget op. Jeg ved nu til en anden god gang, at skal man først afsted kan man lige så godt være med på alt man kan eller tror man kan, eller måske tror man kan komme til at kunne (der er jo ofte lidt tid at træne på fra man tilmelder sig til svømmedagen oprinder), selv om det koster lidt. Det er sjovere at være i vandet end at kigge på.
Jeg fyrede 25 m bryst af på 26 sekunder (tak til strømmen), og 50 m på 1 minut og 20 sek. (glemte helt at vintersvømning mest handler om at konkurrere mod sig selv, så efter min vending, som jeg virkelig rodet med, og alle de andre var laaaangt foran mig igen, mistede jeg helt motivationen, så havde jeg ikke blevet heppet massivt i mål havde jeg ikke kunne svømme på samme tid som i Bled, – men det er selvfølgelig heller ikke helt fair at sammenligne resultater fra vand med strøm vs. vand uden strøm. I mål kom jeg, og jammen mig ikke om jeg også fik en bronzemedalje her.
Ugen efter Sverige var jeg på vinterferie i Norge. Her badede jeg selvfølgelig også et par gange (jeg kan jo ikke lade være, mulighederne for nye oplevelser er så mange!, og jeg er også begyndt at drømme om vinterbadning), b.la. ved en badstuebåd inderst i Oslofjorden. Vandet var fantastisk med sine ca. 3 grader, og meget salt, så jeg flød rundt som en happy badebold foran Operaen.
Bade vagten og alle de andre gæster, var meget imponeret over
hvor længe jeg kunne være i vandet ad gangen, men jeg er meget glad for badning
sådan helt generelt, og ved tilvænning til det kolde element (og alt andet)
kommer man altså rigtig langt!
Det som er essentielt ved issvømning, er det MENTALE. Indstillingen; at sige til sig selv at dette er noget man kan, og at man kommer til at blive varm igen, at dette er fuldstændig overkommelig og gennemfør bart! Det er selvfølgelig også vigtigt at have erfaringer på at det du siger til dig selv er sandt, og deri ligger tilvænning til det kolde vand, svømmetræning og at afprøve strategier for at finde varmen igen. Jeg ved med mig selv at det ikke hjælper at tage et varmt bad når jeg kommer op af det kolde vand når jeg har været i en stund, – varmen skal komme inden fra, så enten går jeg en tur, eller også rydder jeg op når jeg kommer hjem – så vejen hjem er altid kold, men det er også erfaring, – jeg ved at jeg kan være kold i 15-20 min. inden jeg aktivt går ind for at få varmen igen, og jeg bliver ikke syg af det heller. Jeg ved at hvis mine fødder føles som isklumper, skal de sættes i en spand koldt vand når jeg kommer hjem, så tør de mindre smertefuldt op end i varmt vand. Jeg ved at når jeg kommer op af vandet og ikke kan bruge mine fingre, er den bedste måde at varme dem på at blæse på dem, putte dem i munden. Jeg ved at når jeg kommer op ad vandet føler jeg mig varm i ca. 10 minutter, og der skal det NYDES og fås tøj på, for SÅ kommer kulden snigende.
Jeg ved at jo længere tid jeg er i vandet, jo bedre tilpas føler jeg mig i det. Virkelig! Det kommer en sådan varme fra selve kernen som gør en helt glad i låget! Og jeg ved at selv om jeg ser lidt stjerner efter en koldere oplevelse i vandet, så besvimer jeg ikke.
I det mentale mantra kan man også styre sin vejrtrækning, jeg oplever OFTE mig selv sige til mig selv ”Træk vejret, stille og roooolig, puuust” når jeg egentlig bare vil klapre tænder og fryse det allerbedste og paniske jeg har lært i tidernes morgen, men der slipper man kontrollen, og hvis det foregår i vandet, kan det godt blive spændende tænker jeg.
Det hjælper at tælle sine svømmetag for at holde vejrtrækningen i skak og bevare roen. Et råd jeg både har læst og hørt Mette BL Thomsen anbefale til hudløshed.
Fordele jeg oplever ved vinterbadning og issvømning:
– Jeg får mere tro på mig selv, – det er mental styrketræning. Jeg føler mig uovervindelig i de ti minutter efter at jeg kommer op af vandet og varmen brager derudaf!
– Der kommer et kæmpe skud i forbrændingen (især efter flere minutter i vandet og med svømning)
– Jeg har fået et andet kuldesyn (til trods for at jeg har
boet i kolde boliger i 10 år, og troede jeg kunne tackle kulde, kan jeg endnu
bedre nu)
– Fået flere syn på vinteraktiviteter; jeg kan kigge ud og tænke ”nøj, der er
sne og sol, – dette må jeg bade i!”, eller efter dage med regn ”Uh! I dag
regner det ikke, – jeg må ned og teste fjorden”, eller ”Det regner og blæser,
gad vide om jeg er sej nok til at bade i det?”- jeg kan glædes på flere måder
end før
– I år oplever jeg antidepressiv virkning, men jeg tror mest det handler om at
jeg har sat mig nogle mål jeg har trænet hen i mod, så ugerne er fløjet afsted
med mål og mening. Men det betyder også noget at det er et stort og godt
fællesskab omkring badningen som trækker på humøret, det foregår regelmæssigt,
og det har været stor opbakning i klubben omkring mine vinterbadereventyr.
– Jeg er NU blevet en del af både et lokalt, landsdækkende og internationalt fællesskab omkring issvømning, og det er meget fedt!
– Jeg bliver ikke syg
I Skellefteå havde de også en poesikonkurrence, noget jeg først fandt ud af to aftner inden det hele gik i gang, som jeg kom til at deltage i med følgende ord omkring vinterbadning:
Like in love
When the sun is high on the sky
Or the wet snow is falling down
Every day gets better,
After a dip in the cold weather
The water is freezing
But the soul gets amazed
And a heat, like in love, suddenly spreads
It’s a way to find light in the everlasting winter
It’s all about breathing and setting the mind
The happines when you overcome your self and find the scary water actually kind
It’s wonderful it is so simple, ’cause in the cold north we need all the warmth and love we can find!
Februar 2019
Jeanette Rosenkrantz Rasmussen
On your marks…!