Er du inspireret til at sætte dig mål og nå dem? Her er mine råd til, hvordan du realiserer dine drømme:

- Lav en drømmeliste og vælg et eller flere mål, som du virkelig vil være stolt over at gennemføre.
- Tænk f.eks. på mål indenfor dit helbred og sundhed. Din familie og dit kærlighedsliv. Din karriere og økonomi. Dine sportslige eller kunstneriske udfoldelser.
- Betragt dine mål som visuelle pejlemærker i horisonten, der ansporer og inspirerer dig til handling og viser dig retning i dit liv.
- Opstil klare, veldefinerede og positivt formulerede mål, der også er formuleret i nutid.
- Dine mål skal være meningsfulde og forbundet med dine værdier. F.eks.: Frihed, spænding, udfordring, kærlighed, viden, vidensdeling, tryghed, respekt, kreativitet, familieliv, o.s.v.
- Stop med at tænke i overlevelse – tænk i overflod.
- Dine mål må gerne være store og visionære og inspirere dig til at udvikle dig.
- Bliv 100 % afklaret med “Hvorfor” du gerne vil nå dit mål. Dit “hvorfor” kan du bruge som din motivation.
- Lav en handlingsplan, hvor du deler vejen op i mindre, overkommelige bidder.
- Udform en liste over de fordele, det vil give dig at gennemføre målet – og hvad det vil koste dig på lang sigt ikke at nå målet.
- Lad dit projekt kickstarte ved at tage en forpligtende beslutning om det, du vil gøre for at nå dit mål, for så holder du motivationen hele vejen.
- Lær at visualisere dit mål og tag ejerskab over følelsen af, at du allerede har gennemført dit mål, og at du herefter lever tiden efter målets realisering.
- Generer energi til at realisere dine mål ved at fejre dagens gøremål, lige inden du går i seng hver aften.
- Med følelsen af taknemmelighed – visualiser så rejsen fra idé til mål og glæd dig til at realisere den.
- Lav en ”to do liste” på tre ting for den næste dag, og læg dig til at sove med glæde og en positiv forventning.
- Bed om at få positive drømme og idéer i løbet af natten, der bringer dig tættere på dine måls realisering.
- Vågn præcis på det tidspunkt, du har besluttet dig for, og tag fat på dagens gøremål med et smil og gå-på-mod.
- Beslut dig for, at du gennemfører de tre ting, du har skrevet på din ”to-do-liste” – og glæd dig over, at du har gennemført dem, når dagen er omme.
- Søg hjælp og inspiration hos en, der allerede har nået målet.
- Træn selv om du ikke gider – og find det positive i det.
- Lær at elske udfordringer og modgang – for det gør dig stærk.
- Nyd hele rejsen fra idé til mål – og lev dit liv med livsnerve.
Husk at der ikke findes dovne mennesker – kun mennesker med impotente mål !!!
Rigtig god fornøjelsen ❤ Mette
Kontakt mig – hvis du har brug for hjælp. Ring: 40 37 33 22
