Hent flyer med beskrivelse af foredraget
Et spændende foredrag om issvømning og ny trend i Danmark.
I ønsket om at udbrede kendskabet til issvømning som vintersvømmesport i Danmark og generelt inspirere mennesker til at leve livet med livsnerve og sætte sig mål og nå dem – rejser jeg rundt med foredraget:
Fra vinterbader til VM i Sibirien
Foredraget er et livsstils- & motivationsforedrag der henvender sig til:
Virksomheder, arbejdspladser, sportsorganisationer, sports-, og vinterbadeklubber samt private foreninger – der gerne vil gøre noget særligt for deres medlemmer og ansatte.
I foredraget fortæller jeg meget mere om:
Hvor vigtigt det er at lytte til og følge sit hjerte. Hvordan man finder på at blive issvømmer. Hvorfor man frivilligt hopper i et bassin hugget ud af isen i en tilfrosset flod i Sibirien, og hvordan man fysisk og mentalt klarer den udfordring. Foredraget er en rejse fra de første spæde skridt som vinterbader i oktober 2013 til sejrsskamlen i Lapland i marts 2014, hvor jeg blev den første dansker der svømmede 450 m og vandt bronze til Danmark. Samt rejsen videre til Sibirien i marts 2016, hvor det blev til yderligere 5 medaljer – heriblandt sølv og en personlig rekord på de 450 m.
I foredraget kan du høre hvordan Danmark til VM i 2020 blev det tredje bedst repræsenterede land i verden.
Det handler om at sætte sig mål og nå dem
Foredraget handler om hvordan strategier for målsætning kan læres af alle – uanset hvilke mål og drømme man har, og er samtidig en rejse ind i sindet og den proces, der sker, når man sætter sig store udfordringer.
Som deltager får man redskaber til at turde tro på egne evner og sætte sig ambitiøse mål og nå dem. Det handler om tankens kraft, planlægning og troen på egne ressourcer og om hvordan livet kan leves med livsnerve.
Find dit eget indre “isvand”
Med foredraget – der er på vej rundt i hele Danmark – håber jeg at inspirere flere danskere til at deltage i DM, VM og andre issvømmerstævner, men det er lige så vigtig for mig at inspirere deltagerne til at finde deres eget indre “isvand”, turde tro på sig selv og forfølge egne mål, drømme og længsler.
Reference:
DGI med 35 medarbejdere i Roskilde har hørt foredraget – hvorefter Direktør Peter Holmen skrev:
”Vi kender det alle. Vi drømmer med hjertet om ”store ting”, vi gerne vil opleve og gennemføre – ofte bliver det dog ved drømmen.
Det gør det ikke for Mette – Mette gennemfører!
Vi blev i den grad ”fanget” og inspireret af Mettes energi, humør og ukuelige tro på, at vi som mennesker alle kan, hvad vi vil.
Mettes foredrag flyttede noget i os alle – faktisk blev 10-15 medarbejdere så inspirerede, at de på stedet gav tilsagn om at prøve vinterbadning/is-svømning.
Oplev Mette i foredrag – det kan varmt anbefales”
Venlig hilsen
Peter Holmen
Direktør
Læs reaktionerne fra flere begejstrede deltagere.
Hent flyer med beskrivelse af foredraget
Foredraget holdes på dansk og engelsk.
Hør hvorfor erhvervsnetværket Erhvervskvinder Sønderjylland Syd bookede foredraget
Book foredraget og kontakt mig.
❤ Mette