05aug/16

Jeg rejser rundt med motivations-foredraget: Fra vinterbader til VM i Sibirien

Sæt kryds i kalenderen –  kom og hør motivations-foredraget: Fra vinterbader til VM i Sibirien

Torsdag den 18. august kl. 19 -21
– er jeg inviteret til Ishøj Strandbadeforeningen Isbjørnen.
Et lukket arrangement – men kontakt dem, hvis du vil vide mere.
Se deres hjemmeside her

Tirsdag den 1. november kl. 18:30-20:30
Sæt kryds i kalenderen allerede nu og kom til en tur til Eventyrsport i Roskilde – Algade 34.
Foredraget er gratis og du får gratis Paradis-Is i pausen.
Der er begrænset antal pladser. Tilmeld dig via: www.eventyrsport.dk

Foredraget kan bookes.
Læs mere: Fra vinterbader til VM

Vel mødt ❤ Mette

05aug/16

Johnni og Julemærkehjemmene

Johnni Olesen svømmer ikke koldt om vinteren og Johnni skal ikke med til VM i is-svømning – for det har han ikke tid til, men Johnni fortjener alligevel omtale her på Iceswimmer.com

Johnni svømmer nemlig langt og uden våddragt – også selvom det er fra Læsø til Sæby i Nordjylland eller fra Lohals på Langeland til Lundeborg på Østfyn.

Og Johnni Olesen fra Hjallerup svømmer for et bestemt formål – nemlig for at skabe interesse omkring Julemærkehjemmene.
Johnni samler specifikt penge ind til Julemærkehjemmet i Hobro.
Du kan følge hans indsamling på Facebook her – den varer til starten af september 2016.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde ham og hustruen d. 1. august 2016.
Se 3 videoklip herunder.

Hør Johnni Olesen´s hustru Mette fortælle om Johnni, der er langdistancesvømmer og på vej fra Lohals til Lundeborg – en tur på omkring 7-8 km.

Johnni og Julemærkehjemmet 1af3

Se Johnni komme i mål her.
Johnni og Julemærkehjemmet 2 af 3

Hør Johnnis råd til mennesker der gerne vil forfølge en drøm og lære at svømme.
Johnni og Julemærkehjemmet 3 af 3

Læs om Johnnis svømmetur fra Læsø til Sæby d. 23. juli 2016

Johnni Olesen svømmer fra Læsø til Sæby
Fantastisk initiativ Johnni.
Stort tillykke  Mette

 

14maj/16

Mere Nadja Joy …. og de 25 km svømning i åbent vand

Det skulle have været turen fra Læsø til Asaa i dag lørdag den 14. maj – men grundet hård vind – med vindstød op til 14 sekundmeter – er turen af sikkerhedsmæssige årsager ændret, så Nadja i følgeskab med to andre hardcore mandlige svømmere Morten Vestager Jørgensen og Henry Stokholm, tager turen fra Asaa til Hals (ca. 18 km)  – og muligvis videre til Dokkedal (ca. 6 km.) – hvis det går godt.

Fotosession 2016-05-14 Asaa til Hals - Dokkedal (3) 14. maj 2016 14. maj 2016. Her svømmer de 14. maj 2016. Farvel 14. maj 2016 kl 12. Pause 3½ km før Hou 14. maj 2016 før afgang 14. maj 2016 7-8 sekundmeter
Kl. 12. Jeg har netop talt med “mor Lilli” (Lilli Susanne Pannerup Tønnesen) Nadjas mor, der fortæller at alle svømmere har det godt og at de ca. 3½ km før Hou er gået i land for at få lidt og drikke og spise. Og de er bogstaveligt “gået” – for de har gået ½ km i vandet for at komme i land og yderligere ca. 1 km for at møde “mor Lilli”, der følger dem i bil så godt det kan lade sig gøre.

kl. 14.15 Mor Lilli fortæller at de tre svømmere nu er nået til Hou Havn og sidder og hygger for en kort stund. De svømmer med ca. 3 km i timen og har været ude i både regn og hagl.

Læs om Nadja Joy og hendes bedrifter på dr.dk via dette link

Her på www.iceswimmer.com kan du se videoer og læse meget mere om Nadja:
Hvor der er Vilje – er der Vej! Et portræt af Nadja Joy 

KL 20:12 ringer Nadja til mig og fortæller at hun netop er kommet op af vandet i Hals.
Turen er slut. Alle tre har det godt og de har svømmet i alt 19 km. på 6 timer og 10 minutter. Og JA – siger Nadja med glæde i stemme “Det var en dejlig tur og nu er jeg lidt træt”

Målet er nået ved Hals. Her er de på vej op

Målet er nået ved Hals. Her er de på vej op

I MÅL - SKÅL og TILLYKKE

I MÅL – SKÅL og TILLYKKE

I Asaa havde de hejst tre flag for tre super svømmere - og de stod der endnu og ønskede tillykke da gruppen nåede Asaa i bil for at slutte turen hvor den startede

I Asaa havde de hejst tre flag for tre super svømmere – og flagende stod der endnu og ønskede tillykke, da gruppen nåede Asaa i bil for at slutte turen hvor den startede.

 

Rigtig hjertelig TILLYKKE til jer alle tre og helt særligt til dig Nadja, der igen viser :
Hvor der er Vilje – er der Vej.

❤ Mette

 

 

 

 

12maj/16

“Fra vinterbader til VM” – GRATIS foredrag i Roskilde 26. maj

Sæt kryds i kalenderen torsdag den 26. maj kl. 18:30-20:30 – og kom og hør foredraget Fra vinterbader til VM.

Mette BL Thomsen (th) med Dorte Ussing (tv) Fotograf Ole LyagerP1090433

Foredraget er GRATIS og afholdes Algade 34 – i Eventyrsports hyggelige lokaler .

Til melding:
Tilmelding via Event Sports hjemmeside: http://www.eventyrsport.dk/

OBS: Begrænset antal plader – først til mølle – og gratis Paradis-is i pausen.

I foredraget Fra vinterbader til VM  fortæller jeg  om:

Svømmestadion dagen før vi skal svømme

  • Hvordan man finder på sådan en skør idé at svømme i is?
  • Hvorfor man frivilligt hopper i et bassin hugget ud af isen i en tilfrosset flod i Sibirien?
  • Hvordan man mentalt klarer den udfordring? – og ikke mindst hvordan kroppen kan klare 11-12 minutter i isvand uden at få skader?

Foredraget er en rejse fra de første spæde skridt som vinterbader til sejrsskamlen i Lapland, 2014 og videre til Sibirien i marts 2016, hvor det blev til hele 5 medajler – heriblandt sølv og en personlig rekord på de 450 m.
Foredraget er også en rejse ind i sindet og den proces, der sker, når vi sætter os selv store udfordringer.
Som deltager får du redskaber til at turde tro på egne evner og sætte dig ambitiøse mål og nå dem.
Det handler om tankens kraft, planlægning og troen på egne ressourcer og om hvordan livet kan leves med livsnerve.

Som bronzemedaljevinder til VM i vinter-is-svømning i Lapland i Finland i marts 2014, og den første dansker der har gennemført 450 m i is-vand efter blot 3½ måneds intens fysisk og mental træning, fortæller jeg om hvordan strategier for målsætning kan læres af alle
– uanset hvilke mål og drømme man har.

Yderligere oplysninger fås hos:
Is-svømmer og foredragsholder Mette BL Thomsen
Tlf. 40 37 33 21
mette@iceswimmer.com

Vel mødt og på gensyn
❤ Mette

VM i 2014, Lapland, Finland

VM i 2014, Lapland, Finland

IMG_5091

10maj/16

Hvor der er Vilje – er der Vej! Et portræt af Nadja Joy

Nadja Joy (2)I februar måned 2016 møder jeg Nadja Joy (28 år) for første gang. Hun kommer sammen med sin mor Lilli Susanne Pannerup Tønnesen (59 år) og svømmemakkeren Dorte Ussing (58 år)

 

 

 

Historien er herlig

Nadja Joy og Dorte Ussing kender hinanden fra træningsture i åbent-vand-svømning, hvor man bl.a. træner til at kunne deltage i åbent-vand-stævner rundt om i Danmark. Her svømmes der normalt med våddragt. Omkring nytår bliver jeg tippet om at Dorte Ussing  stadig svømmetræner uden våddragt. Jeg kontakter Dorte og opfordrer hende til at tage med til VM i Sibirien. I første omgang takker Dorte nej, men hun leger alligevel videre med idéen, og i februar 2016 – blot 6 uger før VM i vinter-is-svømning tager Dorte kontakt til Nadja og spørger om Nadja og Lilli har lyst til at tage med til VM.

Det bliver starten på et langt koldt-vands-eventyr

Nadja, Dorte og Lilli og jeg mødes i Roskilde Vinterbadeklub den 13. feb. 2016 for at træne sammen, og snakke om is-svømning, sikkerhed og deltagelse i VM.

Se videointerview fra Roskilde havn.

Nadja Joy og Dorte Ussing træner videre i Storebælt, hvor jeg også deltager et par gange. Se video.

Født med Prader Willi syndrom

Nadja er født med Prader Willis syndrom, der betyder at hun er udviklingshæmmet, har svagere muskler og let tager på i vægt. Men godt hjulpet at mor Lilli, der bakker Nadja 100 % op og fungerer som hendes personlige træner – klarer Nadja sine udfordringer med træning hos en fysioterapeut samt daglig motion med løb, cykling, spinning og svømning – hvor svømningen har vundet Nadjas hjerte. Af den daværende landstræner for udviklingshæmmede er Nadja som 13 årig udråbt til Danmarks største svømmetalent.

I 2011 er Nadja tillige kåret som Årets åbent-vand-svømmer. Hun mestrer alle fire stilarter og træner året rundt. Hun har i sin samling langt over 500 – nærmere 600 vundne medaljer i svømmestævner i ind og udland, hvor hun stiller op i stævner for udviklingshæmmede og ikke udviklingshæmmede.


Se video med Nadja og de 500 medaljer.

Pressen er interesseret i Nadjas historie om VM

Nadja bliver interviewet til Sjællandske – Slagelse – til et træningspas, hvor både Dorte Ussing og jeg svømmetræner med Nadja og mor Lilli går i vandkanten – som hun altid gør når Nadja svømmer.


Se min video fra dagen

Læs og  se hvad SjællandskYouTube Nadja og Sjællandskee vælger at bringe om Nadja – inklusive video.

 

Også Politiken giver Nadja spalteplads

Læs her hvad motionsjournalist Per Munch vælger at skrive om Nadja i artiklen:
26 danskere skal til Sibirien og svømme i en udhulet isterning.
2016-03-09 Politiken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyumen 9.-12. mats 2016

20160310_135451

Vi tager til VM i Sibirien og Nadja deltager med bravur i 25 & 50 m bryst – samt 25, 50, 100, 200 og 450 m fri – hvor Nadja gennemfører de 450 m i tiden 8:09.46 – og bliver den absolut hurtigste danske kvinde, der gennemført distancen. Til dato har 4 kvinder gennemført de 450 m– det er Nadja Joy, Dorte Ussing, Sinne Rasmussen og undertegnede Mette BL Thomsen.

 

Se video da Nadja netop har svømmet 25 m i is-vand for første gang i sit liv.

 

Nadja får kram og god karma inden start450 m

Se Nadja svømme de 450 m i videoen her


YouTube Nadja svømmer 450 m

Mette BL Thomsen og Nadja Joy (th)

 

Læs hvad motionsjournalist Per Munch & Politiken vælger at skrive om VM og Nadjas deltagelse i online artiklen:
Iskoldt overblik:
Danske svømmere hentede syv medajler i sibirisk isvand

 

26 danskere triumferede i sidste uge ved sibirisk flod til VM i issvømning.

Håbet om medaljer trækker


20160214_143045Nadja tager med til VM med det håb at hun igen kan vinde en medalje, men selvom hun bliver den hurtigste kvinde i de fleste discipliner, rækker det ikke til medaljer, da de øvrige deltagere i hendes aldersgruppe (20-29 år) er ikke-handicappede hurtige svømmere – flere af dem konkurrence svømmere.
Se resultatliste fra VM 2016.

Flere mål i sigte

Nadja er nu hjemme og træner videre med og uden våddragt. Målet er flere koldt-vands-svømmestævner – heriblandt deltagelse til VM i Estland i 2018 – og at kunne kalde sig ”1-k swimmer” og dermed at have gennemført 1 km i is-vand. En drøm Nadja og jeg deler og træner til begge to. Dette løb ligger i januar 2017. Vi håber at finde sponsorer der har lyst til at hjælpe os økonomisk.

Læsø og Asaa

Men inden Nadja igen svømmer i is-vand til vinter, svømmer hun fra:

Læsø til fastlandet til Asaa
Lørdag den 14. maj 2016.
En tur på omkring 28 km – estimeret til ca. 10 timer.

Lidt historie om en langdistance-svømmer

storebælt morten og Nadja 108Nadja Joy er en fantastisk svømmer. Hun svømmer langt og af og til rigtig langt. Hun har svømmet 38 km ned ad Gudenåen i 2013. Det tog knap 7 timer med indlagte pauser undervejs.

Året efter svømmede hun et Marathon på 42,195 km og dette tog 11 timer inkl. pauser.

Samme år svømmede hun turen over Storebælt på knapt 7 timer.
Det var en rigtig hård tur. storebælt morten og Nadja 126

Vejet var perfekt: skyfri himmel og sol, men det snød for der var stærk understrøm. Det bevirkede at de 2 svømmere konstant blev trukket ind under broen til trods for at de blev trukket langt ud fra broen af følgebåden. Omkring Sprogø var det så slemt, at de næsten ikke kom nogen vegne, men over – det kom de – og den største drøm for Nadja gik i opfyldelse.

Värnamo ruten
Nadja har også svømmet i Sverige og gennemført
21+ km ned af Vernamo i alt 3 gange – og 2 gange er Nadja blevet nummer 2 af alle deltagende kvinder.

Se video lavet af Kanal Roskilde – med titlen:
Man kan hvad man vil – Issvømning og ekstreme sportsaktiviteter.

Her bliver Nadja og jeg interviewet af Ruth Augustinussen

Nadja er fascineret af de ”ekstreme” fysiske udfordringer – og har bl.a. gennemført ”Munkebjergløbet” – et cykelløbet i meget kuperet terræn. Og hun har netop i april 2016 gennemført hendes førte halvmaraton – og er allerede tilmeldt det næste – med det mål at træne sig op til at kunne løbe over Storebælt.

I august 2016 skal Nadja i bedste crawl-stil krydse Isefjorden fra Hundested til Rørvig 6 km, og har da forinden svømmet over Roskilde Fjord 2½ km den 11. juni, og svømmet DM 5000 m uden våddragt i Århus den 18. juni og 5,2 km i Gudenåen til Åbent Vand stævnet den 25. juni.

 

 

20160509_205323 (2)

Læs her hvad Landsforeningen LEV netop har publiceret:
En cool langdistancesvømmer

Fakta om Nadja Joy og Prader-Willi syndrom

Nadja er meget mere end u-almindelig
Nadja er nemlig en ualmindelig dejlig kvinde. En god kammerat.  En ven for livet. Et stort forbillede og en idrætsudøver med høj moral, kæmpe fightervilje og stor sportsånd.
Og mor Lilli er en ualmindelig dejlig mor, en ven for livet og et menneske jeg beundrer.

Nadja Joy og mor Lilli viser os vejen ❤ Mette

 

 

20apr/16

Varmen fra det kolde vand ….

Roskilde Avis  skriver om varmen i det iskolde vandVarmen fra dei iskolde vandfordi koldt-vands-svømning handler om meget mere end varmtag i vand omkring frysepunktet.

Is-svømning og internationale konkurrencer i is-svømning handler nemlig også om at skabe venskaber i hele Danmark og på tværs af landegrænser.

Selv har jeg oplevet at holde skabe og holde kontakten  med mange is-svømmere her i Danmark og rundt om i verden. Vi bruger Facebook og enhver konkurrence er altid en anledning til varmt knus og til at bekræfte venskabet før, under og efter vi har svømmet.

Tak til Roskilde Avis og journalist Jan Partoft – for at sætte fokus på den nye sportsgren i Danmark.

Is-svømning er kommet for at blive.

❤ Mette

20apr/16

Tak til HJEMMET og Lise Petersen

Hjemmets læsere kan i uge16 lade sig inspirere til at svømme i koldt vand.

Tak til HjemmetTak til Hjemmet

Tak til Hjemmet og journalist Lise Petersen – for interessen og hjælpen med at sætte fokus på en ny sportsgren i Danmark.
Jeg håber at rigtig mange fatter mod til at prøve kræfter med koldvandssvømning. Inden for de sidste 7 dage har jeg personligt gået i vandet og svømmetrænet med 4, der ikke før har svømmet koldt. Alle var de begejstrede .   ❤ Mette

 

14apr/16

26/4-16 Foredrag i Hundested: Fra vinterbader til VM

Sæt kryds i kalenderen den 26. april 2016 kl. 19-21 og tag et smut til Hundested Bibliotek Nørregade 61, 3390 Hundested.

Jeg holder foredraget Fra vinterbader til VM og vil fortælle meget mere om:

Svømmestadion dagen før vi skal svømme

  • Hvordan man finder på sådan en skør idé at svømme i is?
  • Hvorfor man frivilligt hopper i et bassin hugget ud af isen i en tilfrosset flod i Sibirien?
  • Hvordan man mentalt klarer den udfordring? – og ikke mindst hvordan kroppen kan klare 11-12 minutter i isvand uden at få skader?

Foredraget er en rejse fra de første spæde skridt som vinterbader til sejrsskamlen i Lapland, 2014 og videre til Sibirien i marts 2016, hvor det blev til hele 5 medajler – heriblandt sølv og en personlig rekord på de 450 m. P1090433
Foredraget er også en rejse ind i sindet og den proces, der sker, når vi sætter os selv store udfordringer.
Som deltager får du redskaber til at turde tro på egne evner og sætte dig ambitiøse mål og nå dem.
Det handler om tankens kraft, planlægning og troen på egne ressourcer og om hvordan livet kan leves med livsnerve.

Som bronzemedaljevinder til VM i vinter-is-svømning i Lapland i Finland i marts 2014, og den første dansker der har gennemført 450 m i is-vand efter blot 3½ måneds intens fysisk og mental træning, fortæller jeg om hvordan strategier for målsætning kan læres af alle
– uanset hvilke mål og drømme man har.

Danmark i vandet VM Sibirien 2016

Vel mødt
❤ Mette