26jan/18

Husk sikkerhed frem for mål og præstation! Dagbladet skriver om VM

2018-01-26 Dagbladet online skriver om VM og det dansk deltagelse
Tak til journalist Mariann Sofiasdottir

Kommentar til artiklen:
Jeg vil lige nævne at enhver det skal svømme i koldt vand/isvand og deltage i et stævne SKAL være fortrolig med det kolde element og have trænet forsvarligt i det.
Det handler om træning, kulde tilvænning og viden om det som sker når koppen skal opholde sig i- og tillige arbejde i – det kolde vand.
Er du i tvivl – så få tjekket dit helbred og gå ikke i koldt vand påvirket af alkohol eller hvis du er syg, udmattet eller på anden måde at dårlig.
Husk sikkerhed frem for mål og præstation! 

Herudover er det rigtigt at du kan deltage i et VM i issvømning, hvis du kan opholde dig i koldt vand i et minut og samtidig kan svømme 25 m svarende til distancen i en almindelig svømmehal. 25 m er det korteste distance til VM – og du kan ovenikøbet svømme med og uden tidtagning . ❤ Mette

Læs artiklen “Issvømmere søges til dansk VM-hold”

25jan/18

Hellerup vil høre om issvømning – ta’ med og lyt

Drømme skal indfries og livet levet med livnerve

Du kan godt nå at træne dig op til VM i Estland d. 6.-10. marts 2018.

Så er du på de kanter og har lyst til at høre issvømning og dine muligheder for at deltage i et VM – så tag med til foredraget fra “Vinterbader til VM i Sibirien”.

Foredraget afholdes i Hellerup Roklub tirsdag d. 30/1 2018 kl. 19-21 – adressen er Strandparkvej 44, 2900 Hellerup.

Foredraget er GRATIS for Roklubbens medlemmer – men alle må gerne være med mod et lille beløb.
Tilmelding nødvending.
Skriv til:  Birgit Lyngbye Pedersen
badstue@hellerup-rokub.dk

Jeg glæder mig til en stemningsfuld og herlig aften
Vi ses  Mette

 

19jan/18

Målet er 100 – vi er næste 70 deltagere til VM – de sidste 30 skal inspireres

Målet er 100 danske deltagere til VM

Vi er næsten oppe på 70. Lad os hjælpes med at inspirere de sidste. Tip pressen og alle relevante der kan svømme 25 m. Alt det kræver er at man kan opholde sig i koldt vand i et minut og kunne svømme 25 m – svarende til distancen i en almindelig svømmehal.
Læs Bliv issvømmer – sådan starter du

Facebook samler os

Meld dig gerne ind i Facebookgruppen: ”Danmark til VM i Estland 2018 – issvømning
Det skaber overblik og fællesskabsfølelse, så vi kan hjælpe, støtte, bakke op om, heppe på og finde hinanden.

Badehætter

Vi har fået sponsoreret ens badehætter med danske flag til ALLE der deltager i VM. www.watery.dk er den glade giver. Tusind tak til Daniel Johannesen.

De badehætter jeg ikke kan nå at aflevere inden afrejse tager jeg med til Tallinn hvor de kan hentes på Hotel Europa. Vi holder info møde på Hotel Europa søndag d. 4 marts kl. 19.

Ens huer

Hvem vil hjælpe med at få sponsoreret denne danske hue til os alle.
Den koster kr. 175 i løssalg og kan købes på www.skisport.dk via dette link

 

 

 

Træningsevent for issvømmere lørdag d. 27/1 kl. 10-13 i Tisvilde

Så er der ”træningslejr” og mulighed for at møde nogle af dem der skal med til VM i Tallinn d. 6.-10. marts. Tisvilde Vinterbadere tænder op i deres saunaer og der kan klædes om i bådhuset. Adressen: Tisvildeleje Vinterbadere Hovedgaden 110 3220 Tisvildeleje.
Tilmelding nødvendig. Kr. 100 der betales ved ankomst
Læs mere og tilmeld dig på begivenhed under ”Danmark til VM i Estland 2018 – issvømning

Nyt fra IWSA

Fra den 18/1 2018 er der blevet muligt også at svømme 450 m. Det koster 80 Euro og du kan tilmelde dig og betale i Tallinn. Tilmeld dig direkte til de 450 m via dette link.

Svømmedistancer til VM

Svømmedistancerne er nu: 25 m butterfly, 25, 50, 100 og 200 m bryst, 25, 50 100, 200 og 450 m fri samt stafet 4 x 25 m bryst og stafet 4 x 25 m fri.

Gallamiddag

Husk at slutte den fantastiske oplevelse af med gallafesten lørdag d. 10/3. Tilmelding nødvendig. Læs meget mere og find alle links til VM i Estland via www.iceswimmer.com

Mens vi venter på VM – svømmer Nadja Joy 1600 m i Holland

I 2014 troede kun de færreste på at det var muligt at svømme 450 m og det trak overskrifter i hele Danmark at jeg som den første og eneste svømmede 450 m og vandt bronze i Finland.
Sidenhen har flere danskere svømmet både 450, 500, 1000 m og nu 1600 m – altså en Ice Mile.
Stor anerkendelse til alle – uanset om det er 25 m med eller uden tid eller 1600 m i isvand.

Læs et portræt af Nadja Joy skrevet tilbage i 10. maj 2016 lige efter hendes første VM i Sibirien hvor hun svømmede 450 m efter blot 6 uges koldvandstræning.

Sidenhen har Nadja svømmet 1000 m til VM i Tyskland 7. januar 2017 og nu 1600 m i Holland til et IISA stæve.

Issvømning er kommet til Danmark for at blive og blive udviklet.
Danmark er godt på vej til at blive nordens førende isssvømmernation.

❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette

14dec/17

Tab dig på 30 sekunder og styrk immunforsvaret: prøv-det-event 17.12.2017

55.000 danskere kan ikke tage fejl. Vinterbadning er blevet en livsstil og issvømning er den nye trend i Danmark.

Det lyder som ”fake news” men det er rigtigt. Ophold i koldt vand er helsebringende og fremmer livsglæden. Og daglige 30 sekunder i det kolde vand er nok til at opnå de mange positive fordele hvor man booster immunforsvaret, øger fedtforbrændingen, giver en generel oplevelse af velvære, plejer huden, styrker kredsløbet, virker smertestillende og modvirker både stress og svingende humørtilstande.

Der er kun positive argumenter når der handler om at overvinde modstanden mod det kolde gys.
Prøv det og kig forbi Himmelsøen ved Darup ved Roskilde søndag d. 17. december kl. 11-14 ved Himmelsøen ved Darup, hvor Roskilde Issvømmer Forening inviterer til åbent arrangement.

Julearrangementet er gratis og det er mulighed for at tage et juledyp eller prøve kræfter med svømmetag i det kolde vand. Efterfølgende kan man at få varmen i foreningens mobile sibiriske teltsauna.

Man skal medbringe badetøj, klipklapper, håndklæder, en badekåbe, en hue og ekstra varmt skiftetøj + varme skiftesko og gerne kolde og varme drikke.

Roskilde Issvømmer Forening – RISF’s mål er at fremme issvømning som sportsgren i Roskilde og omegn. Nye medlemmer introduceres til det kolde vand, med det sigte at man kan bevæge sig i det og lære at svømme i det kolde vand – hvis man ikke allerede er issvømmer.

Flere af foreningens medlemmer træner til at kunne deltage i det kommende VM i issvømning der afvikles i Estland i marts 2018, hvor målet er at Danmark stiller med 100 danske deltagere.

Det ligger i tidsånden at danskerne gerne vil bruge naturen på nye spændende måder. Vi vil udfordres og gerne gøre det i fællesskab. Danmark er på vej til at få en ny nationalsport.

For at udbrede kendskabet til issvømning rejser Mette BL Thomsen rundt i Danmark med livsstil- og motivationsforedraget ”Fra vinterbader til VM i Sibirien”. Foredraget er en opfordring til at vi alle lytter til hjertet og forfølger vores drømme.

Læs mere issvømning om VM i 2018 her på www.iceswimmer.com og om Roskilde Issvømmer Forening – RISF på www.risf.dk

Begge hjemmesider har også facebooksider.

For yderligere info kontakt:
Issvømmer og foredragsholder
Mette BL Thomsen
Tlf. 40 37 33 21
mette@iceswimmer.com

❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette

25nov/17

Fra tørsvømning til issvømning i Viby Sjælland – d. 28/11 2017 kl. 19-21

Livsstils- & motivationsforedraget “Fra vinterbader til VM i Sibirien” er nået til Viby Sjælland og afholdes i samarbejde med Viby Idrætsforening tirsdag d. 28/11 2017 kl. 19-21

Foredraget er gratis – ligesom kaffen
Det handler om målsætning, vinderstrategier og om at finde livsglæden i alt.

PS. I pausen kan du møde ildsjælen Anne Klein der startede Viby Svømmeklub for 4 år siden og tilbød tørsvømning til medlemmerne fordi Viby manglede en svømmehal.
Det gør de stadig. Nu vil de gerne høre om issvømning!

Mød op – jeg glæder mig til at se dig ❤ Mette

21sep/17

Bliv issvømmer for en dag i Roskilde – søndag d. 24. sep. kl. 11-14 i Himmelsøen

Roskilde Issvømmer Forening – RISF holder åbent hus.

Gå ikke glip at denne enestående mulighed for at hoppe med os i vandet og efterfølgende få varmen i en sibirisk mobil teltsauna.

Arrangementet er GRATIS og ALLE er velkomne – uanset hvordan man har lyst til at opleve den hvide sandstrand og det smukke vand.

Husk gerne badetøj, en badehætte og et håndklæde – hvis du lader dig friste til at opleve det hele.

Vi gør saunaen klar så den er varm fra kl. 11-14 søndag d. 24. september i Himmelsøen.
Adressen er: Darupvej 60-150.
Parkering er på P-pladsen oppe ved vejen, hvis du kommer i bil.

Kom og mød hele bestyrelsen og få en snak om vores nye forening, hvor du  kan blive aktivt medlem og dermed være med til at dyrke Danmarks nye nationalsport – issvømning!

Du kan også vælge at støtte foreningen som støttemedlem med 100 kr.  – og hermed være med til at bakke op om det nye initiativ i Roskilde.

Vel mødt Bestyrelsen i Roskilde Issvømmer Forening – RISF

❤ – Fællesskab gennem isvand!

Se billeder og videoer fra Himmelsøen på vores Facebook side Roskilde Issvømmer Forening – RISF

24aug/17

100 skal inspireres til at deltage i VM – næste foredrag er i Ishøj

Foredraget skal rundt i hele Danmark – og 100 skal med til VM!
Kom og hør foredraget i Ishøj:
Tirsdag den 19. september 2017 kl. 19-21
Lisvsstils- og motivationsforedraget: “Fra vinterbader til VM i Sibirien” afholdes i samarbejde med Ishøj Strandbadeforening Isbjørnen.
Adressen er: Marineforeningens hus på Strandvangen 54, 2635 Ishøj
Der er begrænset antal pladser ca. 50, så det er først til mølle princippet.
Tilmeld dig senest den 13. september til Sanne Gregersen på sms/tlf. nr. 27132605.
Fællesskab gennem isvand!
 Mette
Flere foredrag på foredragskalenderen.