Skal du med til VM i Rusland i IWSA-regi d. 21.-27. marts 2022 i Karelia

Læs mere her på deres hjemmeside hvor du også kan registrere dig.
Tryk på billedet eller brug dette link

Gæsteindlæg af issvømmer Katja Hansson, der tager til VM i Rusland og glæder sig

Er der nogle der skal til VM I Rusland?

Mit vinterbader/issvømmer eventyr startede i 2018 da jeg så et opslag på Facebook: er det mon sundet at vinterbade? Susanna Søberg ledte efter overvægtige forsøgspersoner, over 40 år, der aldrig havde prøvet at vinterbade før, til et videnskabeligt forsøg, der ville undersøge om vinterbadning var sundt, herunder om man kunne aktivere sit brune fedt og om man kunne forbedre sit blodsukker.

Jeg havde længe gerne ville prøve at vinterbade, og da jeg passede på ovenstående, skrev jeg med det samme til Susanna. Heldigvis var jeg en af de heldige der fik lov til at deltage i forsøget. Vi skulle vinterbade i et halvt år på Helgoland min 3 gange om ugen. Og jeg var hooked allerede efter første gang! Da forsøget stoppede i 2019, fortsatte jeg med at vinterbade.

I 2020 så jeg så et opslag om DM i issvømning, hvilket jeg aldrig havde hørt om før. Min gode veninde Mie, som jeg vinterbader med, og jeg blev hurtigt enige om, at hvis vi kunne vinterbade, så kunne vi vel også issvømme. Så vi meldte os til 25 meter og 50 meter, inden vi overhovedet havde prøvet at svømme i det iskolde vand. Det gik heldigvis godt og det var simpelthen sådan en fantastisk oplevelse, at vi fik lyst til mere. Vi har efterfølgende deltaget i de events her i Danmark der har været, en del har desværre været aflyst pga. corona. men da vi så så at der var VM i Rusland, så skulle vi selvfølgelig også med til det.

Til VM skal vi deltage i 25, 50 og 100 meter bryst/fri. Vil tager afsted for at få en fed oplevelse, møde andre issvømmere og opleve Rusland, som ingen af os har været i før.

Har du også lyst til at repræsentere Danmark og deltage i VM i Rusland så kontakt undertegnede, så vi kan arrangere noget sammen.

Kontaktinfo:
Katja Hansson
Tlf. +45 28 74 80 18
E-mail: maryloustudio@hotmail.com

Iceswimmer.com og undertegnede ønsker alle et fantastisk VM i Karelia

Dyrk ny nationalsport – bliv issvømmer!
❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette BL Thomsen