Hej Venner – så er vi på vej til VM i issvømning i Slovenien her fra d. 3.- 9. februar 2020.

Hvis du følger linket nederst kan du se hvad der venter os, når vi ankommet til den smukke bjergsø Lake Bled.

Og jeg siger JUHU.
Målet er nået. Danmark stiller op med 103 deltagere, og vi er i år det tredje bedst repræsenterede land i verden af i alt 1042 deltagere fra 36 forskellige lande. Finland møder op med 188, England med 126 og herefter kommer Danmark med 103 deltagere på en delt tredjeplads med Rusland.
Første gang Danmark deltog i VM var i 2012 med 3 deltagere og i 2014 i Finland med 22 deltagere, hvor jeg selv deltog for første gang.

Issvømning handler om fællesskab.
Igen i år medbringer jeg 140 stofflag på træstang, 110 badehætter med Dannebrog, Dannebrogs parablyer og en kuffert fuld af rød/hvide huer i uld og akryl så vi kan holde varmen. Huerne er til salg i Bled, badehætterne har vi fået sponsoreret af watery.dk og flagene har jeg købt af egen lomme. Tusind tak til alle jer der har givet et bidrag til flagene på Mobile Pay 40373321.
Jeg samler stadig ind, hvis du har lyst til at støtte indsamlingen. Bare 10 kr. er en gave.
Du bli’r nævnt på www.iceswimmer.com under Konkurrencer, VM, VM Slovenien 2020, Sponsorer.
Som jeg har nævnt før, så har jeg efter seks intensive år valgt at drosle ned på min aktive konkurrerende issvømmerkarriere.

Selvom jeg måske stadig kunne vinde medaljer, så er det tydeligt for mig at min glæde ligger i at skabe rammerne for at andre kan vinde dem.
Jeg har vist at det kan lade sig gøre – der er nok for mig.
Jeg bli’r altid fyldt af en lykkefølelse, når jeg oplever andres glæde når de selv ser hvor meget de kan præstere – når de vælger at tro på det.
Jeg er overbevist om at min mission er at arbejde for national og international helse, hvor et af projekterne er at alle får adgang til koldt vand og varmen i en sauna – hvorfor projektet i Lynghøjsøerne i Svogerslev (med opførelsen af et kommunalt helårs svømmeanlæg, der kan holdes frostfrit om vinteten) ligger mig så meget på sinde, og min vision er at at issvømning som sportsgren bliver Danmarks nye nationalsport.
Det kræver flid og en dedikeret målrettethed, som jeg både har og er villig til at investere.

Den næste uge i Slovenien handler om at skabe en folkefest, og give ALLE oplevelsen af at de er en del af fællesskabet – og give de danskere der har lyst til til det – oplevelsen af at de er en del af et danske landshold.
Husk at jo koldere element der konkurreres i – jo varmere venskaber. Det gælder både nationalt og internationalt.
Læs mere om issvømning her på www.iceswimmer.com

Følg link til programmet i Bled her

❤- Fællesskab gennem isvand! Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *