Roskilde Issvømmer Forening – RISF holder åbent hus og inviterer ALLE interesserede til at kigge forbi Himmelsøen ved Darup søndag d. 17/11 kl. 11, hvor der bliver mulighed for at se og prøve foreningens nye hjemmebyggede sauna.
Vi serverer kaffe, te og en småkage og arrangementet er GRATIS.

Det er tredje sæson at de smukke omgivelser og vandet i Himmelsøen danner ramme for Roskilde Issvømmer Forenings aktiviteter.

De forrige to år har Roskilde Issvømmer Forening klaret sig med en mobil sibirisk teltsauna, der blev slået op og pakket ned samme dag, hvis vejret ellers tillod det. En aktivitet der ofte tog op mod ni timer inden saunaovnene var varme og det hele pakket sammen igen.

”Ligger der en issvømmer gemt i dig, eller har du bare lyst til at udfordre dig selv og prøve kræfter med det kolde vand i en dansk grusgrav, så mød op til indvielsen og lad dig evt. friste til at blive medlem af Roskilde Issvømmer Forening – RISF”.
Det er også helt OK hvis du bare kommer og kigger.

Medbring:
Badetøj, badehætte, badekåbe, to håndklæder, badetøfler, en havtaske, hvis du har det, varmt skiftetøj og en taske til at opbevare det hele i.
Al omklædning foregår udenfor.

Sikkerhed:
Af sikkerhedsmæssige årsager skal ALLE der går i vandet have en havtaske om livet. En havtaske er et oppusteligt flydemiddel. Havtasken kan lånes af foreningen på dagen, hvis man ikke selv har en.

En havtaske er en del af udstyret man som medlem selv anskaffer sig – til gengæld kan medlemmer af RISF købe den med procenter.

Vel mødt:

Søndag d. 17/11 kl. 11. Darupvej 60-150
Parkering foregår på p-pladsen ved vejen

Medlemskab:
Tegn medlemskab af Roskilde Issvømmer Forening via www.risf.dk

Vel mødt og på gensyn. Vi glæder os til at se dig og familien.

❤ – Fællesskab gennem isvand! Mette og team RISF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *