Nadja Joy (2)I februar måned 2016 møder jeg Nadja Joy (28 år) for første gang. Hun kommer sammen med sin mor Lilli Susanne Pannerup Tønnesen (59 år) og svømmemakkeren Dorte Ussing (58 år)

Historien er herlig
Nadja Joy og Dorte Ussing kender hinanden fra træningsture i åbent-vand-svømning, hvor man bl.a. træner til at kunne deltage i åbent-vand-stævner rundt om i Danmark. Her svømmes der normalt med våddragt. Omkring nytår bliver jeg tippet om at Dorte Ussing  stadig svømmetræner uden våddragt. Jeg kontakter Dorte og opfordrer hende til at tage med til VM i Sibirien. I første omgang takker Dorte nej, men hun leger alligevel videre med idéen, og i februar 2016 – blot 6 uger før VM i vinter-is-svømning tager Dorte kontakt til Nadja og spørger om Nadja og Lilli har lyst til at tage med til VM.

Det bliver starten på et langt koldt-vands-eventyr
YouTube Vi mødes i Roskilde Havn

Nadja, Dorte og Lilli og jeg mødes i Roskilde Vinterbadeklub den 13. feb. 2016 for at træne sammen, og snakke om is-svømning, sikkerhed og deltagelse i VM.

Se videointerview fra Roskilde havn:
YouTube fra træningpas i Storebælt
Nadja Joy og Dorte Ussing træner videre i Storebælt, hvor jeg også deltager et par gange. Se video.

 

 

 

Født med Prader Willi syndrom
Nadja er født med Prader Willis syndrom, der betyder at hun er udviklingshæmmet, har svagere muskler og let tager på i vægt. Men godt hjulpet at mor Lilli, der bakker Nadja 100 % op og fungerer som hendes personlige træner – klarer Nadja sine udfordringer med træning hos en fysioterapeut samt daglig motion med løb, cykling, spinning og svømning – hvor svømningen har vundet Nadjas hjerte. Af den daværende landstræner for udviklingshæmmede er Nadja som 13 årig udråbt til Danmarks største svømmetalent.

YouTube Nadja Joy og de 500 medaljerI 2011 er Nadja tillige kåret som Årets åbent-vand-svømmer. Hun mestrer alle fire stilarter og træner året rundt. Hun har i sin samling langt over 500 – nærmere 600 vundne medaljer i svømmestævner i ind og udland, hvor hun stiller op i stævner for udviklingshæmmede og ikke udviklingshæmmede. Se video med Nadja og de 500 medajler.

 

Pressen er interesseret i Nadjas historie om VM

YouTube Træningpas i Storebælt med Slagelse Avis (2)Nadja bliver interviewet til Sjællandske – Slagelse – til et træningspas, hvor både Dorte Ussing og jeg svømmetræner med Nadja og mor Lilli går i vandkanten – som hun altid gør når Nadja svømmer.

Se min video fra dagen:

 

 

Læs og  se hvad SjællandskYouTube Nadja og Sjællandskee vælger at bringe om Nadja – inklusive video.

 

Også Politiken giver Nadja spalteplads
Læs her hvad motionsjournalist Per Munch vælger at skrive om Nadja i artiklen: 26 danskere skal til Sibirien og svømme i en udhulet isterning.
2016-03-09 Politiken

 

 

 

 

 

Tyumen 9.-12. mats 2016
20160310_135451Vi tager til VM i Sibirien og Nadja deltager med bravur i 25 & 50 m bryst – samt 25, 50, 100, 200 og 450 m fri – hvor Nadja gennemfører de 450 m i tiden 8:09.46 – og bliver den absolut hurtigste danske kvinde, der gennemført distancen. Til dato har 4 kvinder gennemført de 450 m– det er Nadja Joy, Dorte Ussing, Sinne Rasmussen og undertegnede Mette BL Thomsen.

Se video da Nadja netop har svømmet 25 m i is-vand for første gang i sit liv.

YouTube Nadja efter 25 m

Nadja får kram og god karma inden start450 m

 

 

 

Se Nadja svømme de 450 m i videoen herYouTube Nadja svømmer 450 m
Mette BL Thomsen og Nadja Joy (th)Læs hvad motionsjournalist Per Munch & Politiken vælger at skrive om VM og Nadjas deltagelse i online artiklen:
Iskoldt overblik: Danske svømmere hentede syv medajler i sibirisk isvand
26 danskere triumferede i sidste uge ved sibirisk flod til VM i issvømning.

Håbet om medaljer trækker
20160214_143045Nadja tager med til VM med det håb at hun igen kan vinde en medalje, men selvom hun bliver den hurtigste kvinde i de fleste discipliner, rækker det ikke til medaljer, da de øvrige deltagere i hendes aldersgruppe (20-29 år) er ikke-handicappede hurtige svømmere – flere af dem konkurrence svømmere.
Se resultatliste fra VM 2016.

Flere mål i sigte

Nadja er nu hjemme og træner videre med og uden våddragt. Målet er flere koldt-vands-svømmestævner – heriblandt deltagelse til VM i Estland i 2018 – og at kunne kalde sig ”1-k swimmer” og dermed at have gennemført 1 km i is-vand. En drøm Nadja og jeg deler og træner til begge to. Dette løb ligger i januar 2017. Vi håber at finde sponsorer der har lyst til at hjælpe os økonomisk.

Læsø og Asaa

Men inden Nadja igen svømmer i is-vand til vinter, svømmer hun fra:

Læsø til fastlandet til Asaa
Lørdag den 14. maj 2016.
En tur på omkring 28 km – estimeret til ca. 10 timer.

Lidt historie om en langdistance-svømmer

storebælt morten og Nadja 108Nadja Joy er en fantastisk svømmer. Hun svømmer langt og af og til rigtig langt. Hun har svømmet 38 km ned ad Gudenåen i 2013. Det tog knap 7 timer med indlagte pauser undervejs.

Året efter svømmede hun et Marathon på 42,195 km og dette tog 11 timer inkl. pauser.

Samme år svømmede hun turen over Storebælt på knapt 7 timer.
Det var en rigtig hård tur. storebælt morten og Nadja 126

Vejet var perfekt: skyfri himmel og sol, men det snød for der var stærk understrøm. Det bevirkede at de 2 svømmere konstant blev trukket ind under broen til trods for at de blev trukket langt ud fra broen af følgebåden. Omkring Sprogø var det så slemt, at de næsten ikke kom nogen vegne, men over – det kom de – og den største drøm for Nadja gik i opfyldelse.

Värnamo rutenNadja har også svømmet i Sverige og gennemført
21+ km ned af Vernamo i alt 3 gange – og 2 gange er Nadja blevet nummer 2 af alle deltagende kvinder.

Se video lavet af Kanal Roskilde – med titlen:
Man kan hvad man vil – Issvømning og ekstreme sportsaktiviteter.
Her bliver Nadja og jeg interviewet af Ruth Augustinussen YouTube Kanal Roskilde (2)

 

 

 

 

Nadja er fascineret af de ”ekstreme” fysiske udfordringer – og har bl.a. gennemført ”Munkebjergløbet” – et cykelløbet i meget kuperet terræn. Og hun har netop i april 2016 gennemført hendes førte halvmaraton – og er allerede tilmeldt det næste – med det mål at træne sig op til at kunne løbe over Storebælt.

I august 2016 skal Nadja i bedste crawl-stil krydse Isefjorden fra Hundested til Rørvig 6 km, og har da forinden svømmet over Roskilde Fjord 2½ km den 11. juni, og svømmet DM 5000 m uden våddragt i Århus den 18. juni og 5,2 km i Gudenåen til Åbent Vand stævnet den 25. juni.

20160509_205323 (2)Læs her hvad Landsforeningen LEV netop har publiceret:
En cool langdistancesvømmer

Fakta om Nadja Joy og Prader-Willi syndrom

Nadja er meget mere end u-almindelig
Nadja er nemlig en ualmindelig dejlig kvinde. En god kammerat.  En ven for livet. Et stort forbillede og en idrætsudøver med høj moral, kæmpe fightervilje og stor sportsånd.
Og mor Lilli er en ualmindelig dejlig mor, en ven for livet og et menneske jeg beundrer.

Nadja Joy og mor Lilli viser os vejen ❤ Mette

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *